Flytning af 2-vær. lejlighed fra Bagsværd til Åbyhøj
Afstand til parkeringsplads (m): 20 Der vil være 6 møbler som kræver 2 mand (en kommode, en sofa, et hjørneskab, et klædeskab, en reol, en seng) resten småting (3 små runde borde, en standerlampe, 2 lette stole og lille klapbord, en cykel) og max 30 flyttekasser.
Lørdag den. 03 marts 2012 blev AB Flytteforretning&Co Aps hyret, i konkurrence med 10 andre flyttefirmaer, til at udføre "Flytning af 2-vær. lejlighed fra Bagsværd til Åbyhøj". Det første tilbud kom allerede efter 36 minutter. Gennemsnitsprisen var på 6.872 kr og kunden sparede mindst 3.200 kr.
God og venlig behandling, punktlige flyttefolk og behageligt samarbejde. I forbindelse med flytningen kom flyttemændene til at ødelægge et spejl i et karlekammerskab. Det er et hændeligt uheld og hvad der kan ske. Flytningen var fra København til Århus og skabet blev bragt tilbage til København for at blive repareret hos glarmester i København. Jeg kunne godt have ønsket det kunne være gjort i Århus så jeg kunne have fået skabet tilbage tidligere. Der gik 3 uger fra min oprindelig flytning til skabet kom. Det betød at jeg ikke kunne komme helt på plads herhjemme idet der var ting som skulle pakkes ud i skabet og jeg heller ikke kunne hænge billeder op, før jeg vidste hvor skabet skulle stå. Det viste sig at det var et facetslebet glas som havde siddet i spejlet og det ville tage yderligere 3-4 uger at få lavet, da alm. glarmester ikke kunne klare den opgave. Og flyttefirmaet kunne ikke sige hvornår de kunne bringe skabet til Århus, hvis vi skulle vente på et facetslebet glas, da de ikke vidste om de havde ture herover så langt frem i kalenderne. Det ville sige at jeg kunne risikere at skulle vente yderligere nogle uger og derfor valgte jeg at sige ok for et alm. spejl i skabet. Det er ærgeligt, da det var et fint gammelt facetslebet spejl, der var i før og dermed en forringelse af det oprindelige karlekammerskab. Så på grund af disse problemer, som betød at min flytning først blev fuldført 3 uger efter den oprindelig flytning, samt ærgelse over det ituslåede spejl og ventetid kan jeg ikke give topkarakter. Men bortset fra det en meget fin flytning og pæn behandling.
10 marts 2012
6.872 kr
3.200 kr