Spar 50% på flytning af køleskab

Gratis og uforpligtende. Gør som 191.586 andre danskere
  • Nemt, hurtigt og gratis
  • Vores kunder har sparet 139,7 mio. kr
  • Flyttemænd i hele landet
  • trustpilot

Sådan håndterer du flytning af køleskab sikkert

Brug de rette flytteværktøjer
Hårde hvidevarer kan være tunge, især hvis du skal flytte et køleskab, en fryser eller et komfur, og det er derfor vigtigt, at du benytter dig af de redskaber, der kan gøre opgaven lettere. Et eksempel på sådan et redskab er en rullevogn, som kan købes temmelig billigt. Den gør din flytning meget lettere og hjælper samtidig med at sørge for, at du ikke overanstrenger dig.

Sørg for, at du altid løfter korrekt
Du har måske ikke altid adgang til transporthjælpemidler, når du skal flytte hårde hvidevarer, så hvis du skal flytte dem manuelt, er det altid bedst at følge korrekte retningslinjer for løft. Hvis du løfter korrekt, belaster du din krop mindre og minimerer risikoen for, at du får en skade. Her er et par ting, du skal huske:

Løft med dine ben – Du har sikkert hørt dette råd tusindvis af gange, og det er fordi, det er et godt råd. Hvis du bøjer dig fremover for at løfte apparatet, belaster du din ryg, hvilket kan resultere i permanent skade.

Planlæg din rute – Når du skal klare flytning af køleskab, har du sædvanligvis begrænset udsigt til, hvor du skal hen, eller du skal måske endda gå baglæns. Det er derfor altid bedst at planlægge din rute på forhånd for at sikre, at der ikke står ting i vejen, du kan falde over og for at sikre, at apparatet kan passere gennem gange, dørkarme eller ned ad/op ad trapper, som du er nødt til at skulle igennem.

Kommunikér – Du flytter højst sandsynligt ikke hårde hvidevarer selv på grund af deres størrelse og vægt, og det er afgørende at kommunikere med din flyttemakker under flytningen. Man kan let komme til at løfte eller flytte et apparat hurtigere end ens flyttemakker er tryg ved, hvilket kan resultere i, at det bliver beskadiget, eller endnu værre – at du selv kommer til skade.

Spil ikke helt – Hvis du mister grebet, eller hvis apparatet viser sig at være for tungt til at løfte i et stræk, skal du ikke tøve med at stille det, tage et hvil og samle kræfter. Det er vigtigere, at du flytter det sikkert, end at du flytter det hurtigt.

Sørg for, at alt foregår forsvarligt
Dette er et indlysende råd, men også et råd, der er nemt at overse. Det indebærer, at du skal sørge for, at alle apparater er sikre, før de flyttes. Dette kan betyde noget forskelligt afhængigt af, hvilket apparat der er tale om. Det kan f.eks. være at sikre, at flytbare hylder fjernes eller at sikre, at strømstikket er bundet fast til apparatet, så ingen falder i det.

Køleskab
Et køleskab er tændt 24 timer i døgnet og bruges dagligt, hvilket gør det til et af de vigtigste apparater i et køkken. Det er dyrt at erstatte, så hvis du har et, der fungerer, er der stor sandsynlighed for, at du ønsker at tage det med dig, når du skal flytte. Før flytning af køleskab, er det en god idé at se, hvad for noget mad, du har og prøve at få spist så meget som muligt af det før flyttedatoen. Ellers risikerer du at miste maden, da dit køleskab skal undvære strøm i længere tid.

Træk stikket ud, og afrim køleskabet/fryseren
Det første du skal gøre, er at tømme køleskabet/fryseren for madrester, trække stikket ud og afrime apparatet natten før du skal flytte. Hvis du ikke gør dette, vil apparatet afrime af sig selv i løbet af flytningen, hvilket kan forårsage vandskader på ting i nærheden eller skabe våde og glatte overflader, som kan udgøre potentiel fare, når dine apparater skal flyttes fra et sted til et andet.

Fjern hylderne inden i køleskabet/fryseren
Det lyder måske indlysende, men man kan nemt komme til at glemme at fjerne dele, som rent faktisk godt kan fjernes. Det kan f.eks. være hylder, æggebakker, salatbokse og frysebokse. Når du når til flytning af køleskab, er det bedst at tage disse elementer ud og pakke dem i bobleplast, så de ikke beskadiges under flytningen. Hvis du ikke tager elementerne ud, kan du risikere, at de bliver kastet rundt under transporten, hvilket kan beskadige både selve apparatet og delene.

Sørg for, at lågerne er lukket godt til
Når apparatet er blevet afrimet, og alle hylder og bakker er blevet taget ud, skal du sørge for, at dørene ikke kan gå op under transporten. Dette sikrer du bedst ved at vikle bobleplast rundt om apparatet, hvilket tjener to formål. Det hjælper både med at holde dørene lukket, og samtidig fungerer det som et beskyttelseslag, under transporten. Hvis du ikke har noget bobleplast, kan du sikre dørene ved enten at binde et almindeligt reb eller et elastikreb rundt om apparatet. Har du heller ikke et reb, kan du tape dørene fast.

Sørg for, at køleskabet står ret op
Når du har udført ovenstående, og du skal til at flytte køleskabet, skal du sørge, at det står ret op under hele flytningen. Ellers kan du risikere, at det bliver beskadiget. I nogle tilfælde kan det ikke undgås, at apparatet lægges ned, og det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver beskadiget, men risikoen forøges.

Lad køleskabet hvile oven på flytningen
Efter flytning af køleskab til dets nye hjem, gør du klogt i at lade det stå et stykke tid, inden du tænder for det. Dette gøres for at minimere risikoen for skader. Ideelt set bør du lade det stå 24 timer, før du sætter det til, men vi anbefaler, at du mindst lader det stå 4 timer.

Vaskemaskine og tørretumbler
Så længe du er forsigtig, kan du godt selv koble din vaskemaskine fra. Når den skal flyttes, er der én hovedregel, som det er vigtigt, at du følger, så den ikke bliver beskadiget:

Sæt transportboltene fast til maskinen
Da du købte maskinen, sad transportboltene på og blev så fjernet inden brug. Du har forhåbentlig beholdt dem, for de skal nemlig sørge for, at vaskemaskinens tromle ikke bliver beskadiget, når den flyttes. Når transportboltene er sat fast til maskinen, holder det tromlen i ro og på plads. Uden disse kan tromlen blive rystet rundt, hver gang flyttebilen drejer, eller der er et bump i vejen, hvilket kan forårsage stor skade på vaskemaskinen.

Du skal også huske at sørge for at lade overskudsvandet løbe fra, før du flytter maskinen. Du kan evt. læse i vaskemaskinens manual, hvordan du selv lukker vandet ud. Dette gør maskinen mere sikker at transportere, og derudover bliver den lettere, end hvis du ikke havde lukket vandet ud. Når vaskemaskinen er slået fra, tømt for overskudsvand, og når transportboltene sidder fast, er maskinen klar til at blive flyttet fra et hjem til det næste. Det er en god idé at beskytte den med et eller to lag bobleplast under transporten til dit nye hjem.

Sørg for, at vaskemaskinen står ret op under transporten. Hvis du lægger den ned, er der større risiko for, at den bliver beskadiget.

Husk på, at du skal tage transportboltene ud, når maskinen er blevet flyttet til dit nye hjem og er klar til brug. Hvis du glemmer at fjerne dem og bruger maskinen, kan det gøre lige så stor skade, som hvis du ikke brugte boltene under transporten.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde transportboltene?
Hvis du ikke kan finde transportboltene, kan du godt flytte maskinen alligevel, men du skal sørge for at være ekstra forsigtig. Da tromlen ikke sidder fast, kan voldsomme bevægelser forårsage, at den gør skade på maskinen. Du kan naturligvis ikke ændre på kvaliteten af vejene, men det er bedst at undgå ujævnheder og bump i vejen, så vidt det er muligt.

Har en tørretumbler transportbolte?
Tørretumblere har sædvanligvis ikke transportbolte, da tromlen i maskinen ikke kører rundt på samme måde som i en vaskemaskine, men der findes ganske få, der har. Hvis din tørretumbler blev leveret med transportbolte, er det bedst, at du bruger dem under transporten. Ellers er det ikke noget, du skal bekymre dig om, da tromlen i en tørretumbler er sikker under transporten. Ligesom ved flytning af køleskab er der her også tale om en meget forsigtig opgave.

Har en vaske-tørremaskine transportbolte?
Ligesom en vaskemaskine, har en vaske-tørremaskine også transportbolte. Dette skyldes, at tromlen tjener to formål – at vaske og at tørre – og den er derfor nødt til at kunne køre rundt på samme måde som en tromle i en almindelig vaskemaskine.

Ovn/komfur
Det første du skal overveje, når du planlægger at flytte et komfur eller en oven er, om du føler dig tryg ved selv at slå apparatet fra. Hvis brændstoftypen er gas, skal du sørge for at få hjælp til at slå apparatet fra og til af en autoriseret vvs-installatør. Medmindre du selv er autoriseret, kan det være livsfarligt at udføre arbejde på et gasapparat, og det er derfor særdeles vigtigt, at du får en professionel til at komme og gøre det.

Elektronik
Medmindre du har erfaring med elektronik, råder vi dig igen til at få en professionel til at slå dine apparater fra og til. Hvis du gør det selv uden at have ordentligt styr på det, kan det potentielt være livsfarligt.

Når apparaterne er slået fra Når din ovn/dit komfur er slået fra, skal du fjerne alle løse dele. Når apparatet er klar til at blive flyttet, skal du ikke løfte det i lågens håndtag. Hvis du løfter apparatet sådan, kan du risikere, at håndtaget knækker, og i værste tilfælde kan du komme til at hive hele døren af.

Det kan anbefales at du efter flytning af dit køleskab tjekker at al elektronik fungerer som den skal, for dermed at sikre dig, at der ikke skete skader under transporten.